Påskehilsen fra Degnen

Påskehilsen fra Degnen


# Nyheder
Udgivet mandag d. 6. april 2020, kl. 13:00
© Margit Anderson

 En lille hilsen fra degnen

Jeg har heldigvis hjemmearbejdsplads, men situationen er langt fra normal. Kirkeministeriet kommer løbende med nye forholdsregler, og mange regler for sagsbehandling ændres i disse tider. Andre myndigheder arbejder heldigvis også hjemmefra, så vi i fællesskab får løst de mest presserende opgaver. Kommunikationen med Jer fungerer via sikker mail, borger.dk og e-Boks, ligesom telefonen er i flittigt brug. Sagsbehandlingen er ikke blevet mindre tidskrævende, tværtimod. Der er en del sager som skal behandles på ny, når situationen nærmer sig normal igen. Nye anmodninger og papirer skal indsendes. Nye afgørelser skal træffes, og andre myndigheder skal informeres via alm. post, da systemerne ikke er gearet til at håndtere denne situation. Hver dag synger jeg morgensang under Philip Fabers kyndige vejledning. Men jeg glæder mig til, at hverdagen bliver normal igen.

Vi holder personalemøder via Skype, selvom Internet her i huset ikke altid er lige stabil. -  Men en virtuel mødekage smager altså ikke lige så godt som Jettes hjemmebag.

Helbred og humør er stadig intakt – vi ses forhåbentlig snart igen.

Venlig hilsen Margit Anderson